top of page

Fældning af træ og gode råd om træfældning

Træfældning er være mange forskellige ting, i dette tilfælde var det et stort gammelt birketræ, der skulle helt væk på nær de nederste 20 centimeter.


Det er slet ikke alle opgaver, der er i villa- og sommerhushaver. Vi kan også være i skoven, eller som denne dag, hvor nedenstående billede er taget, i et industrikvarter i Herlev.


Birketræ tæt ved hus der skal klatres ned
Træfældning af birketræ

Hvis du godt vil vide mere om pris på træfældning, så kan du finde en rigtig god oversigt her: Hvad koster træfældning


Hvordan skal man fælde træerne i områder med megen trafik

For ikke at forstyrre arbejdspladserne i området, og da vi havde brug for at inddrage parkeringsarealet til grendepot, valgte vi at udføre opgaven en søndag. Man kan fælde træer året rundt med det er bedst at beskære på det tidspunkt, der passer til det enkelte træ.


Vi er altid to arborister ved fældningsopgaver, der kræver klatring, for det er det sikreste og det mest effektive at arbejde sammen i et team. Så kan man fjerne grenen der rækker ind over huset stille og kontrolleret. Det samme gælder, når man beskærer træer. Du kan læse mere om de bedste tidspunkter for beskæringer i Årshjulet for beskæringer udgivet af Lund's træpleje.


Vi måtte klatre lidt for at reducere vægten i sidegrenene, før vi kunne fælde resten af træet ved jorden. Vi satte et højt toppunkt for livlinen, så vi kunne arbejde effektivt i hele kronen. Det er i øvrigt det samme super gode princip, man benytter ved beskæring. Et højt toppunkt giver den bedste bevægelighed for arboristen i trækronen.


Grenene kom i flishuggeren direkte i traileren, og da vi var færdige var alle spor slettet, på nær stubben på 20 cm, som kunden havde bedt os om at lade blive stående.



En flishugger er effektiv når der skal ryddes op efter træfældning og beskæring
Flisning af grene efter træfældning



Hvor stor en stub skal man lade stå tilbage efter træfældning

Det er godt at have besluttet, hvad der skal ske med den resterende stub, der står tilbage efter fældning af træet. Her valgte kunden en halvhøj stub for at skåne havetraktoren, der slår græsset, mod at køre ind i den.


Helt lav træstub

Hvis træet har stået i et bed, i et skovområde eller lignende, så vil man ofte skære stubben rent lige over jordhøjde med det vandret snit så man ikke snubler over den.