Der er mange forskellige fagudtryk, som bliver brugt i forbindelse med træfældning og beskæring. Mange tænker, at træfældning bare handler om at sætten motorsaven på træet og skære til træet falder. Sådan er det ikke.
Der er andre artikler i bloggen, for eksempel Er det svært at fælde et træ? og Årshjulet for beskæring som begge er meget informative artikler.
Udtryk om træfældning
Der findes mange forskellige måder at fælde et træ på, og forskellige måder at udføre snittene på. Vi kommer ikke alt igennem her, men det mest almindelige er med.
Når man fælder et træ er det fældekammen der bestemmer, i hvilken retning man ønsker at træet skal vælte. Med de første to snit laves forhugget. Fældesnittet er ofte reelt tre snit. 2/3 ind fra den ene side, og 2/3 ind fra den anden side så der er et lille overlap, og så saves bagtåen til sidst.
Bagtil på stammen lader man en V-formet stykke være tilbage, hvor man ikke har savet. Det kaldes en bagtå, og som sikrer at alle snit er korrekt udført før man "giver slip" på træet. Skal træet hjælpes på vej, så kan man bruge fældejern eller kiler.
Fældning
Forhug
Leves vha af et skråt og et vandret snit i stammen - typisk 4/5 af stammens bredde
Fældesnit
Det eller de snit, der skal fælde træet.
Fældekam
Det stykke træ som er tilbage mellem forhug og fældesnit. Det fungerer som et hængsel, som er bestemmende for hvilket vej træet skal falde.
Bagtå
Et stykke ubrudt træ - typisk modsat i forhold til fælderetning. Bagtåen holder på træet indtil vi er klar til at lægge det ned.
Falsk bagtå
Er to fældesnit bagfra mod fældekam et fra hver side - det muliggør at sætte et fældejern i stemmen ved smalle træer. Det første fældesnit går ca. 2/3 ind i stammens bredde.
Træet
Bark
Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme. Planternes bark består af flere lag. Yderst er der i de fleste tilfælde en død skorpebark, der som regel sprækker på langs.
Under det findes barkens vækstlag, og neden under igen er der som regel et bastlag. Bastlaget er inde under det yderste bark. man kan blandt andet se grønne farver. Inderst er der et vækstlag (inderbarken), som danner veddet.
Splintved
Splintved er det levende ved, som findes yderst i mange træarters stamme og grene. I nogle tilfælde fortsætter træet med at danne splintved (Bøgen er et eksempel på det). Normalt vil cellerne dø efter nogle år.