Beskæring grundkursus
Kurset har særligt fokus på korrekt beskæring af æbletræer
Er man haveejer kommer man ikke udenom at træer og buske skal beskæres en gang i mellem. Hækken skal klippes, busken er måske blevet for stor og træerne er begyndt at skygge for meget.
Hvis der er interesse, kan vi også gennemgå principperne for, hvordan du foretager en korrekt beskæring af hæk, buske og andre træer. Og en masse gode tips og tricks. Kurset afholdes i samarbejde med Vedbæk Skov og Park i Vedbæk.
Information til kursusdeltagere
I mit daglige arbejde ser jeg mange træer, der har fået råd- og svampeskader på grund af forkert beskæring. På beskæring grundkurset lærer du om principper og metoder til beskæring, så du ikke påfører dine træer og buske uoprettelige skader.
Ofte bliver jeg tilkaldt 5 år for sent til at kunne udføre en beskæring i henhold til standarderne fra Dansk Træplejeforening, hvilket i praksis betyder, at man enten skal lade træet være eller kun lave en mindre beskæring. Alternativt udfører man en kraftig beskæring vel vidende at det er starten på enden for træet, eller også fælder man træet.
Her er de emner kurset dækker
På dette kursus får du indsigt i en masse forskellige områder inden for beskæring:
-
De bedste værktøj til beskæring og hvornår bruges hvad
-
Hvordan vedligeholder du dit beskæringsværktøj
-
Hvad er det perfekte æbletræ?
-
Hvordan udføres en beskæring, og hvordan reagerer træet
-
Hvornår og hvor hyppigt skal forskellige træer og buske beskæres
-
Forskellige former for kronebeskæring
-
Hygiejne, sygdomme og risici i forbindelse med beskæring
Praktisk
-
Kurset er af 3 timers varighed
-
Solgte billetter refunderes ikke
-
Parkering kan ske på vejen eller hos Vedbæk Skov og Park's nabo Dansk Miljøanalyse.
-
Vedbæk Skov og Park's butik har et stort udvalg af beskæringsværktøj til både private og professionelle.
Medbring gerne
-
Eget beskæringsværktøj til inspiration og sammenligning med alternativer.