Fredede og bevaringsværdige træer i Danmark
- 31. aug.
- 8 min læsning
Opdateret: 3. sep.
I denne artikel svar finder du svar på, hvordan du skal forholde dig til et fredet eller bevaringsværdigt træ, og hvilke regler der gælder.
Fredede og bevaringsværdige træer er centrale for dansk kultur, natur og biodiversitet. De er vigtige for dansk kulturarv og er levesteder for fugle, flagermus, insekter og svampe. Dette gælder især ældre træer, der er blevet et levested for mange organismer.
Der er mange fordele ved at bevare ældre træer, og et stigende antal træer bliver beskyttet under regler og lovgivning. Det er vigtigt at vide, hvorvidt ens træ er fredet eller bevaringsværdigt, før man begynder at beskære eller fælde sit træ, ellers risikerer man at få en dyr bøde og erstatningskrav. Hvis du er i tvivl, om hvorvidt dit træ er bevaringsværdigt eller fredet, bør du kontakte din kommune.
I mange kommuner stilles der krav om en særlig certificering, ETW (European Tree Worker) for at måtte udføre arbejde på disse træer. Lund’s træpleje er selvfølgelig ETW-certificeret og kan udføre alle træopgaver.
Hvad betyder det, at et træ er fredet eller bevaringsværdigt?
Fredede træer
Et fredet træ er beskyttet efter lovgivningen, da træet har en miljømæssig eller kulturhistorisk værdi. Ved at frede træer bevarer man træets historiske betydning, og samtidig bevarer man biodiversitet, da især ældre træer huser forskellige arter og organismer. Ligeledes kan årsagen også være træets atypiske udseende, højde og alder, som kan spille en afgørende faktor for, om det er fredet.
Bevaringsværdige træer
Et bevaringsværdigt træ er beskyttet i kommunens lokalplaner. Det er lige meget om træet befinder sig på offentlig eller privat grund. Selv hvis man har bevaringsværdige træer i haven, skal man have tilladelse fra kommunen, før man må beskære eller fælde træet. Når kommunen skal vurdere om træet er bevaringsværdigt, kigger de på træets:
Alder
Størrelse
Karakter
Placering
Sundhed
Livstræ-projektet
Generelt er træbeskyttelse i Danmark blevet mere aktuelt, hvor nye tiltag som Livstræ-projektet går ind for at frede flere træer. Her kan man som borger selv ansøge om at få fredet et træ, hvis det lever op til følgende krav:
Træet skal være i live
Træet skal være i et skov- eller naturområde
Træets stamme skal være mindst 25 cm i diameter
Træet er et løvtræ eller nåletræ
De træer, som bliver godkendt, er ofte gamle, atypiske træer med huller og hulheder, hvor der kan være svampe og insekter, spættehuller og flagermus. Projektet blev oprettet for at fremme biodiversitet og beskytte træer, så de kan blive gamle (oldingetræer). Gamle træer er nemlig et hjem for flere sjældne og truede arter. Du kan læse mere om Livstræ-projektet her.
Lovgivning og regler om fredede og bevaringsværdige træer
Beskyttelsen af træer i Danmark er tæt knyttet til lovgivning, der skal værne om naturens økosystemer. Træer spiller nemlig en langt større rolle end blot at forskønne landskabet – de fungerer som levesteder for et væld af arter og bidrager til biodiversiteten. Derfor er de underlagt både nationale regler og internationale aftaler, som skal sikre, at disse biologiske værdier bevares for fremtiden.
Naturbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven er den centrale lovgivning, når det gælder beskyttelse af træer og deres økosystemer. Loven skal værne om både arter og deres levesteder. Derfor er det forbudt at ødelægge eller beskadige yngle- og rasteområder for vilde dyr.
Det gælder blandt andet hulheder i træer, som ofte bruges af flagermus, ugler og andre fugle, der bygger rede i huller. Også gamle træer med dødt ved eller naturlige sprækker er vigtige, fordi de giver levesteder til sjældne biller, mosser og svampe.
Hvis man ikke tager hensyn til disse levesteder, kan det medføre påbud eller bøder. Det er altid grundejerens ansvar at sikre sig, at et træ ikke rummer beskyttede arter, før det beskæres eller fældes. Er du i tvivl, kan du altid få vurderet dit træ af Lund’s træpleje.
EU’s habitatdirektiv
På internationalt plan understøttes de danske regler af EU’s habitatdirektiv. Direktivet forpligter medlemslandene til at beskytte truede arter og deres levesteder. For Danmark betyder det blandt andet, at alle flagermusarter er strengt beskyttede, og at deres levested i træer ikke må forstyrres. Habitatdirektivet har derfor stor indflydelse på både træpleje, skovdrift og byudvikling, hvor hensynet til de beskyttede arter altid skal indgå i planlægningen.
Skovloven
Omkring 85 % af Danmarks skove er fredskove. Det betyder, at de er omfattet af fredskovspligt, som reguleres af Skovloven. Fredskovspligten sikrer, at arealet altid skal forblive dækket af skov. Skovejeren må godt fælde eller beskære træer, men kun hvis der sker genplantning. Formålet er at bevare skovens funktion som natur, levested for dyr og samtidig sikre, at den kan bruges til skovdrift og friluftsliv. Det er dog vigtigt at understrege, at den almindelige borger ikke har tilladelse til at fælde, beskære eller på anden måde ændre på træerne i en fredskov.
Dyreliv i træer
I Danmark er visse levesteder i træer beskyttet efter både Naturbeskyttelsesloven og EU’s habitatdirektiv. Det betyder, at hvis der findes aktive fuglereder, spættehuller eller flagermuskolonier i et træ, må træet hverken fældes eller beskæres, før dyrene ikke længere benytter det.
I praksis betyder det, at aktive fuglereder er fredet i hele ynglesæsonen, som typisk varer fra 1. marts til 31. august. Spættehuller er også beskyttede, da de ofte bliver overtaget af andre arter som ugler eller stære. Når det gælder flagermus, er reglerne endnu mere vidtgående, da alle danske flagermusarter er fredede hele året, og deres yngle- og overvintringssteder må aldrig forstyrres.
Hvis et træ derimod kun har tomme hulheder uden dyr, kan det i visse tilfælde fældes uden for ynglesæsonen. Derfor er det vigtigt altid at undersøge træet grundigt, inden man går i gang med beskæring eller fældning. Er man i tvivl, bør man kontakte kommunen for at sikre, at arbejdet udføres lovligt og med hensyn til dyrelivet eller søge hjælp hos Lund’s træpleje.
Træpolitik i kommuner
Flere kommuner prioriterer træbeskyttelse og har implementeret det i deres politik. Nedenfor er eksempler fra tre kommuner om, hvad de gør for at sikre bevaring af træer.
Københavns kommune
I Københavns kommune vil man gerne sikre, at storbyen stadigvæk er fyldt med natur og træer. For at et træ kan blive bevaringsværdigt, skal det være over 20 år gammelt og have en levetid i over 25 år mere. Derudover har kommunen lavet en træpolitik, der består af fem principper:
Eksisterende træer i Københavns kommune skal som hovedregel bevares.
Det vil sige, at fældning af træer på offentlige steder kun sker, hvis det er absolut nødvendigt. Her kan der være tale om en sikkerhedsrisiko.
Eksisterende træer, der fældes, skal erstattes, med mindre det ikke er fysisk muligt.
Dermed værdiansætter Københavns kommune deres træer, inden de fældes, og værdisætningen sker efter VAT 19. Her vurderes træernes værdi ud fra parametre som:
Basisværdi
Alder
Levetid
Sundhedstilstand
Størrelse
Miljømæssige og biologiske egenskaber
Arkitektonisk egenart.
Der skal plantes flere træer i København.
For at kunne plante så mange træer som muligt anvendes både kommunale og private arealer, og borgerne opfordres til at bidrage til indsatsen.
Der skal sikres gode vækstvilkår for både nye og eksisterende træer i København.
Dette sker ved blandt andet god træpleje. Derudover er der fokus på at beskytte træets rødder, stamme og krone.
Der skal sikres et varieret træartsvalg i København.
Forskellige træarter har forskellige funktioner. Derfor er det vigtigt at vælge arter, der passer til omgivelserne og samtidig bidrager med værdi. Valget af træarter skal også sikre en robust træbestand og mindske problemer med allergifremkaldende arter.
Egedal kommune
I Egedal kommune er deres vision at opretholde antallet af træer per indbygger. Således skal der være 1 træ per 20. indbygger. Egedals træpolitik består også af 5 principper:
Eksisterende træer skal som hovedregel bevares.
Med dette princip ønsker kommunen at integrere træbevaring i byggeplanlægningen og kun fælde træer, når det er absolut nødvendigt.
Eksisterende træer skal erstattes ved fældning, medmindre det ikke er fysisk muligt.
Egedal kommune erstatter et fældet træ med et eller flere nye træer.
Nyplantede træer skal som hovedregel være hjemmehørende.
Det betyder, at når kommunen planter nye træer, så bør træet hører til den eksisterende natur. Dette understøtter biodiversiteten og et stabilt økosystem, fordi hjemmehørende arter bedre tilpasser sig de lokale forhold og gavner de dyr og planter, der lever der.
Nye og eksisterende træer skal sikres gode vækstvilkår.
Det fjerde princip bliver sikret ved at sørge for gode vækstbetingelser for træet og godt træpleje på kommunens træer.
Nye træer skal plantes i offentlige uderum, så niveauet af træer pr. indbygger opretholdes.
Egedal Kommune arbejder for at øge antallet af træer ved at tænke nye plantninger ind i både anlægs- og byggeprojekter samt i lokalplanlægningen.
Fredensborg kommune
Fredensborg træpolitik har ligeledes 5 principper for at holde kommunen grøn:
Bevar eksisterende træer.
Strategien understreger, at bevaring af eksisterende træer er fundamentet for at kunne øge antallet af træer i kommunen. Det er vigtigt at lade eksisterende træer stå og dernæst supplere med nye træer.
Genplantning ved fældning.
Hvis et træ på et af kommunens arealer skal fældes, bliver der plantet 3 nye erstatningstræer.
Der udføres ikke gravearbejde, oplag og anden aktivitet med større maskinel i træernes beskyttelseszone.
Træet beskyttelseszone bliver defineret ud fra størrelsen på træets krone. Dette er fordi, træets rodnet minimum er på størrelse med kronen. Dog er beskyttelseszonen som minimum altid 2,5 meter fra træets stamme.
Hjemmehørende arter anvendes.
Når kommunen planter nye træer, består mindst 75% af træerne af hjemmehørende arter, da de understøtter det lokale dyre- og planteliv. For at tilpasse kommunen til klimaforandringer kan der suppleres med klimaarter, som forventes at kunne etablere sig naturligt i Danmark i fremtiden.
Træer repræsenterer ikke et disponibelt areal.
Det vil sige, at arealer med træer ikke må behandles som ledige arealer til andre formål.
Kontakt Lund’s Træpleje – Få professionel hjælp til dit beskyttede træ
Hos Lund's træpleje er vi altid klar til at hjælpe med alle træopgaver. Kontakt os her.
FAQ
Hvordan ved jeg, om mit træ er bevaringsværdigt?
Hvis du er det mindste i tvivl, bør du altid kontakte kommunen. Som ejer har du ansvaret for beskæring eller fældning af træet, og du kan ende med at betale dyre bøder. Du kan også bede Lund’s træpleje om hjælp.
Må man beskære et fredet træ?
Der skal være en meget god grund. Et fredet træ er beskyttet efter lovgivningen og må derfor ikke beskæres eller fældes. Hvis træet skal beskæres eller fældes, så kræver det, at man har fået tilladelse, hvilket kræver en saglig begrundelse, f.eks. at træet er et risikotræ.
Er bevaringsværdige træer altid fredede?
Nej. Et bevaringsværdigt træ er ikke ensbetydende med, at det er fredet. Dog kan det godt forekomme at et træ både er bevaringsværdigt og fredet.
Må jeg fælde et træ i skoven?
Nej. 85% af de danske skove er fredskove og er beskyttet af skovloven, så medmindre du er ejeren af skoven, så har du ikke tilladelse til at fælde eller beskære træer i skov.
Hvad sker der, hvis jeg fælder et bevaringsværdigt træ i min have?
Selvom det bevaringsværdige træ er privatejet og står på privatgrund, så må du ikke fælde træet, medmindre du har fået tilladelse af kommunen. Hvis du fælder træet alligevel, risikerer du at få en dyr bøde og erstatningskrav fra kommunen.
Hvorfor er det vigtigt at have fredede og bevaringsværdige træer?
Ældre træer som fredede og bevaringsværdige træer er vigtige for biodiversiteten. De huser mange organismer, som ofte kun lever og befinder sig i ældre træer. Derudover er ældre træer også centrale for dansk kultur og vigtige for klimaet, da de gennem deres lange levetid har bundet meget kulstof, som frigives, hvis det bliver fældet.
Kan man skabe et træ, der er lige så vigtigt for biodiversiteten som et ældre, bevaringsværdigt træ – uden at det faktisk er et gammelt træ?
Ja, det kan man. En metode kaldes veteranisering, hvor man bevidst laver skader på et yngre eller sundt træ for at efterligne de naturlige strukturer, man normalt kun finder på gamle, bevaringsværdige træer. Det kan fx være at skabe hulheder, dødt ved eller sprækker i barken. Disse strukturer giver levesteder til svampe, laver, insekter, fugle og flagermus, som ellers kun ville have fundet plads i gamle træer. På den måde kan veteranisering bidrage til biodiversiteten og fungere som et supplement dér, hvor man ikke har adgang til ældre træer. Læs mere om veteranisering her.
Kommentarer