Hvorfor vælge Lund’s træpleje til din stubfræsning?
-
Skånsomme og effektive maskiner: Vores maskiner er kompakte og udstyret med brede dæk som skåner græsset. Det betyder, at vi kan komme ind gennem almindelige havelåger (helt ned til 90 cm bredde) uden at køre din græsplæne eller dine bede i stykker.
-
Fair og gennemskuelige priser: Hos os er der ingen skjulte gebyrer eller ubehagelige overraskelser. Du får en fast, fair pris baseret på stubbens faktiske størrelse, så du præcis ved, hvad opgaven koster, før vi går i gang. Har du flere stubbe bliver prisen pr cm mindre. Nogen gange stubfræser vi også til timepris.
-
Erfaren rådgivning: Vi foretager altid en professionel vurdering af opgaven, så vi sikrer os mod at ramme skjulte installationer, rødder fra bevaringsværdige træer, eller kabler og rør.
-
Altid pænt og opryddet: Vi efterlader haven klar til dit næste projekt. Du kan vælge selv at beholde det overskydende, næringsrige træflis (blandt gartnere kaldet arboristflis) til jeres havebede, eller vi kan tage det med os mod et mindre tillæg, så der er fuldstændig ryddet.
Du kan læse mere om mulighederne og priser i blogartiklen om stubfræsning og rodfræsning

Hvorfor lade en gammel stub stå i vejen for dine havedrømme?
Efter en træfældning står man ofte tilbage med en genstridig stub og store overfladerødder. De er ikke bare grimme at se på – de er også i vejen:
-
Besvær med græsslåningen: Du skal konstant styre udenom, og du risikerer at ødelægge plæneklipperens knive.
-
Snublefælder og øjebæ: Stubbe kan være farlige for legende børn og voksne. Og selv om det kan være habitat for mange insketer, så er den måske ikke altid så dekorativ at have stående.
-
🏡 Spildt plads: Du kan ikke så nyt græs, plante et nyt træ eller lægge den fliseterrasse, du drømmer om.
Med professionel stubfræsning og rodfræsning forvandler vi stubben til fint træflis på kort tid. Vi fræser helt ned under jordens overflade (typisk 20-30 cm), så du med det samme kan fylde hullet og bruge haven præcis, som du vil.
Fun facts om træstubbe
Hvor bliver stubben af? Når vi fræser en stub, "forsvinder" den ikke bare. Den bliver forvandlet til flis, der fylder op til 4-5 gange mere end selve den oprindelige stub, fordi der blandes luft og jord i processen. Det giver dig masser af gratis dækbark til bedene!
Hvor lang tid tager det naturen af nedbryde en stub? Hvis du bare lader en stub stå og rådne op af sig selv i haven, kan det tage alt fra 10 til over 30 år (især ved hårde træsorter som eg). Stubfræsning klarer det samme arbejde på under en time.
Rødderne kan nå hele vejen til naboen Et træs rødder spreder sig ofte 2-3 gange bredere ud end selve træets krone. Derfor kan en effektiv rodfræsning af overfladerødderne være relevant, hvis du vil undgå, at plæneklipperen støder på rødderne.
Vi hjælper også erhverv, boligforeninger og kommuner
Selvom vi hjælper mange private haveejere, rykker vi også ud til større og mere komplekse opgaver:
-
Boligforeninger & ejendomsservice: Har I fællesarealer, hvor gamle stubbe udgør en snublefare for beboerne, eller spærrer for nye cykelskure? Vi koordinerer arbejdet, så det er til mindst mulig gene for beboerne.
-
Anlægsgartnere & entreprenører: Står du med et større anlægsprojekt, hvor jorden skal renses fuldstændig for rødder og stubbe, før der kan graves eller lægges fliser? Brug os som jeres professionelle underleverandør.
-
Kirker, erhverv & institutioner: Vi rydder arealer ved virksomhedsdomiciler, kirker, skoler og børnehaver med fuldt fokus på sikkerheden under arbejdet.
