top of page

Væltede træer, stormfald og "hængere" - hvad skal du gøre?

Hvis du står med et væltet træ, skal det fjernes på en sikker måde. Væltede træer kan være farlige at gå i gang med selv.


Hvorfor er væltede træer farlige?

Den absolut mest farlige opgave at arbejde med som træfælder er stormfald - det vil sige træer der er væltet, for eksempel under en storm. Det er spændingerne i grene og stammer der ligger i spænd, der udgør en markant risiko.


  • Grene er over skulderhøjde

  • Der er spændinger i grenene, der kan svirpe tilbage med voldsom kraft

  • Rodkagen kan falde både fremover eller tilbage


Hvad skal du gøre, hvis der er væltet et træ ned i huset

Så længe træerne vælter ned i blæsevejr, så er det sikrest at blive indenfor. Er der kommet nogen alvorligt til skade, så skal du ringe til alarmcentralen 112.


Ellers er det næste at gøre at kontakte sit forsikringsselskab, eller skadeservice. Du har jo dine forsikringer, så de kan hjælpe når uheldet er ude.



Fjerne væltet træ fra taget på et hus ved træfældning
Træ der er væltet ned i taget på et hus med solceller

Træer der vælter eller knækker, hvem fjerner det?

Hvis det er en forsikringsopgave, så vil dit forsikringsselskab have en aftale med et skadeservicefirma, som enten selv har professionelle træfældere ansat, eller som har aftaler med professionelle træfældningsfirmaer som Lund's træpleje.


Som træfælder kan det godt være lidt frustrerende, at vi ikke må skære træet op og rydde op efter os, men sådan er vilkårene. Derfor skal du efterfølgende selv arrangere, hvad der skal ske med træet. Du er velkommen til at kontakte Lund's træpleje, hvis du har brug for hjælp.

Hvor meget skal det blæse før et træ vælter?

Du har måske hørt, når der i vejrudsigten bringes et stormvarsel. Vindstyrken ved storm er 24,5 m/s -> 32,6 m/s, og det er i disse kraftige vinde, at træer i større udstrækning kan vælte.


Min erfaring er, at vindstød over 25 m/s er grænsen for, hvornår det kan blive rigtig slemt. Hvis der er talte om et sygt eller død træ kan det vælte i almindelig vind. Faktisk kan det vælte allerede ved svag vind, hvis det er et dødt eller sygt træ, der har stået længe.

Jeg er bange for, at mit træ skal vælte

Mange af de beskæringsopgaver jeg har haft hen over årene er relateret til at forebygge stormfald. Det er lidt forskelligt, hvornår træer skal beskæres: Du kan finde en oversigt og læse mere om beskæring i årshjulet for beskæringer.