top of page

Vurdering af risikotræer

Er du bekymret for om dit træ kan vælte ned i huset, eller gøre skade på naboens ejendom? Du kan selvfølgelig vælge at fælde det, men du kan også få vurderet, om der er en øget risiko ved netop dit træ.

 

Vurdering af risikotræer er en helt særlig disciplin inden for træplejen, som kræver erfaring og forståelse for træernes biologi og fysiologi. I denne artikel vil jeg forklare, hvilke faktorer, der kan gøre et træ til et risikotræ. Lund's træpleje kan hjælpe dig.


Hvad er et risikotræ?

Et træ er et risikotræ, når flere forudsætninger er opfyldt. Et risikotræ er et træ, hvor der er en forudsigelig risiko for at et træ kan vælte eller knække ned over nogen eller noget, og derved forvolde en alvorlig skade eller ulykke.



Risikotræ i skolegård
Bøgetræ med tydelige kronesymptomer i skolegård. Her er ingen tvivl, øjeblikkelig handling er påkrævet.Træet blev kraftigt beskåret, og der skal føres tilsyn med træet. Træet har historisk og æstetisk værdi for skolen.

Det betyder også, at når der knækker en gren af et sundt og rask træ under et stormvejr, så er det ikke en risikohændelse, for det var ikke forudsigeligt. Ligeledes, hvis et træ med nedsat stabilitet vælter i en skov eller i et markskel, så der det heller ikke en risikohændelse, for det forvolder ikke nogen skade.


Når vi taler om risikotæer handler det om at undersøge træets stabilitet ud fra en række faktorer til at vurdere om der er en forudsigelig risiko for at træet vil vælte eller knække og holde dette op mod risikoen for en mulig følgeskade.

 

Hvorfor fælder man ikke bare risikotræer?

Vi vil gerne passe på vores gamle træer for de repræsenterer allesammen en værdi. Det kan være en historisk værdi. Jeg har lige været ude at beskære et træ der stod tæt på vej, parkeringsplads og hus.


Et stor gren var knækket i trækronen og hang kun med nogle få træfibre. Der var en forudsigelig risiko for at den inden længe ville brække helt af, og derved ville den kunne forårsage en skade på hus, parkeret bil eller forbipasserende på vejen.


Træet er plantet i 1864 af træejerens tipoldefar, og den historiske værdi var derfor høj. Derfor gav det mening at beskære træet frem for at fælde det. Når grenen (og døde krongrene i øvrigt var fjernet) så var det ikke længere et risikotræ, og derfor gav det heller ikke mening at anbefale en fældning.


Det kan også være et træ med æstetisk værdi. Det kan være på grund af træets solitære placering eller det kan udgøre et vigtigt element i en større enhed – for eksempel et allé træ. Disse træer vil vi gerne livsforlænge ved at minimere eventuelle risici i og omkring træet. Det kan for eksempel gøres ved beskæring, kronesikring eller afspærring og løbende tilsyn.


Der er tale om et risikotræ, hvis der er en forudsigelig risiko for at træet vil vælte eller knække og personer eller ting herved risikerer at tage vænsentlig skade (Kilde: Risikotræer, Forlaget grønt miljø)

Træer, specielt meget gamle træer (oldingetræer), er habitat for mange mirkoorganismer, svampe og insekter, der skaber biodiversitet, som er vigtige for balancen i vores økosystem. Det er habitater som det tager rigtigt mange år at genskabe, og af denne grund vil vi også gerne bevare gamle og skadede træer.



Biodiversitet og mikrohabitater
Mikrohabitat med masser af liv. Der ses et frugtlegme fra en kæmpeporesvamp på en nedbrudt bøgestub.

Disse træer – eller kandidater der på sigt kan blive oldingetræer finder vi primært i parker og private haver. De står desværre ofte der, hvor risikovilligheden er lav. Derfor fældes mange af disse træer, hvor en grundigere analyse af træet kunne have bevaret hele eller dele af træet i længere tid.

 

Vurdering af risikotræers stabilitet

Nå et træs stabilitet skal vurderes laves en struktureret gennemgang af en masse forskellige faktorer, som har indflydelse på træet.


Træets struktur

Her kigger vi på hvordan træet som helhed har udviklet sig. For eksempel om der er tveger, om træet hælder og om der er grene med spidse vinkler eller udsædvanligt lange og tunge grene.


Disse strukturelle udfordringer findes i mange havetræer og fælles for dem er, at risikoen øges over tid. På et tidspunkt vil der knække noget af, hvis der ikke handles på det inden.

 

Trækronen

Når vi kigger på træets krone kigger vi efter om der er døde grene i kronen. Selv om en gren er død, kan den stadigvæk være meget tung, når det falder ned – så det er en åbenlys risiko. Er der sat søm, skruet, bolte, træhytte, gynger og lignende i træet kan det også skabe udfordringer for træet. Desuden vurderes det, om der er naturlig kronfylde, om bladene har en naturlig farve og størrelse og i det hele taget at kronen er ensartet.


Vurderingen foretages ud fra erfaring, sammenligning af billeder af træet fra tidligere år eller sammenligning med andre træer af samme art. Kronesymptomer udvikler sig ofte langsom i løbet af en årrække, og man kan nemt overse at træet langsom er blevet svækket. Mange gange opdager man ikke svækkelsen før træet er næsten helt dødt.


Det er ikke alle alvorlige skader eller defekter i et træ, der vil give kronesymptomer, derfor kan man ikke frikende et træ for mindsket stabilitet, blot fordi kronen ser fin ud. Er der til gengæld kronesymptomer, er der med sikkerhed noget galt.

 

Stammen

På stammer kigger vi efter, om der er død bark, barkafslag og flåd. Er der store sår >10 cm fra tidligere beskæringer eller knækkede grene, der ikke er overvokset, og er der mange sår på stammen (>3).


Revner i barken, indsunket bark, hulhed i stammen samt frugtlegmer fra svampe bliver også observeret. Specielt med hensyn til svampe er det vigtigt at få identificeret præcist, hvilken svamp der er tale om. De fleste svampe lever på dødt træ, men der er også en række vednedbrydende svampe, som nedbryder de levende celler i træet.

 

Rodzonen

Mange krone symptomer skyldes problemer i rodzonen. Træets rødder skal holde træet godt fast i jorden (holderødder), og finrødderne sørger for optagning af næring, vand og ilt. Finrødderne ligger primært i de øverste 20-30 cm af jorden, og er derfor særligt udsat efter kørsel med maskiner, græsslåning gravearbejde og jordpåfyldning.


Er der skader på rødderne kan det være indgangsparti for vednedbrydende svampe som f.eks. kulsvamp eller kæmpeporesvamp blot for at nævne nogle.

Det kan også være at træet er plantet i jord med dårlig bæreevne, der kan for eksempel være i sandet jord, eller på en skrænt.


Hvordan får man lavet en vurdering af et risikotræ - en såkaldt tilstandsrapport?

Kontakt Lund’s træpleje og fortæl, hvad det drejer sig om. På baggrund af opgaven får du et uforpligtende tilbud på en tilstandsrapport på træet.


En tilstandsrapport er ikke en garanti for at et træ ikke kan vælte eller knække, men en faktuel vurdering af træets stabilitet på tidspunktet for observationerne ud fra de branchestandarder der findes.


Det vil altid være en hjælp, hvis du har nogle billeder af træet og eventuel historik du kan dele. Har der været gravet i haven, har træet haft symptomer tidligere osv.

Tilsynet udføres ved træets placering, og resultaterne bruges til at udarbejde en konklusion og forslag til handling.





170 visninger0 kommentarer
bottom of page