top of page

Veteranisering af træer fremmer biodiversitet

Opdateret: 17. feb.


Der er faktisk endnu ikke helt entydigt, hvad et veterantræ egentlig er. I England taler man om ancient trees (Oldingetræer), det er altså et træ som inden for sin træart er blevet helt usædvanligt gammelt.


Veteranisering handler om at hjælpe yngre og ofte syge træer til at ældes hurtigere, så der dannes bedre betingelser for mikroorganismer og insekter.



Venerantræ fra england
Gammelt engelsk veteran egetræ


Typisk er den primære krone mere eller mindre væk, den har trukket kronen ind, den har en masse dødt ved og svampeangreb. Alle de ting som man normalt ikke ønsker at se i et ungt rask træ. Og træet har opnået disse "kvaliteter" gennem mange år - hundreder af år.


De er selvfølgelig meget sjældne, for hvor mange træer er over 500 år gamle?

Veterantræ

Der er en gruppe at træer der kandiderer til at blive oldingetræer, og de kaldes for veterantræer. De behøver ikke være meget store, og de behøver heller ikke være meget gamle, men de har nogle af de samme karakteristika som oldingetræer.


Et veterantræ kan man ikke kun definere ud fra at det er gammelt, det skal også have nogle af de samme egenskaber som oldingetræer.


Det der kendetegner veterantræet, eller træer som har potentiale til at blive veterantræer er:

  • De bedste veterantræer er der, der har potentiale til at stå meget længe

  • Det er ofte et solitært træ, der har fået plads til at brede sig

  • De er typisk bredere end de er høje

  • De har haft lang levetid

  • Det behøver ikke være en bestemt træart

  • Skader øger veteranværdi

Der bliver skrevet meget om, at vi skal have flere urørte skove for at få flere veterantræer, men veterantræerne står normalt ikke ude i skovene. For I skovene har der været skovdrift i 200 år, og i skoven handler det om at få høje ranke træer. Veterantræerne står som gamle træer i boligforeninger, parker, kirkegårde og i private haver. Og vi skal passe på ikke bare at fælde træet.


Jo mere angrebet træet er af svampe og andre levende organismer, og måske endda truede arter, desto højere veteranværdi

Det veterantræer kan er, at de kan overleve selv med voldsomme skader. Det kan man selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, men er træet ikke til fare, så kan man lade det stå. Så bidrager det til biodiversiteten med mange forskellige arter af mikroorganismer og andre arter i det lokale økosystem som kan få en biologisk mangfoldighed i stedet. Dyr, planter, svampe, bakterier stortrives i de gamle træer.


Veteranisering af træ som er fældet, men hvor der lades en torso stå tilbage

På billedet herunder er træet fældet, så den kun står en torso tilbage. Arboristen har sørget for at lave flæk i grenene, skåret riller i træet m.v. så træet nedbrydes hurtigere.


Vegeraniseret træ fotograferet i Arboretet i Hørsholm, hvor der er flere veteraniseringer
Vegeraniseret træ fotograferet i Arboretet i Hørsholm vinteren 2023

Hvad truer veterantræer?

Den største trussel mod veterantræer er byplanlæggere:) De bygger helt op til træerne, eller de går i gang med fældning af træer. Det dumme gamle træ, har vi ikke brugt for her. Det skal fældes!


Træerne er brug for ro i rodzonen, pladsen under træerne er jo til fri rådighed når man er entreprenør til de store maskiner og materiel. De gamle store træer har tit grene der går næsten helt ned till jorden, og det kan gøre at de er med til at beskytte træets rodzone.


Det gode ved de gamle lave træer er, at skulle der falde en gren af, så falder den ikke så langt :)

Når der knække grene af træet, så er der også en tendens til, at der skal ryddes op, og det er jo det materiale organismerne skal leve af. Så oprydning er med til at mindske veteranværdien selv om det i sig selv ikke fjerner selve veterantræet.


På kirkegårde er det ofte urnegravsteder under store træer, og når der er sat urner ned hele vejen omkring et stort gammelt bøgetræ, så kan det ikke undre nogen, at der en dag begynder at komme kæmpeporresvamp i træet.

Veterantræets forfaldsfase

På et tidspunkt kommer veterantræet til dets forfaldsfase, og så er det at man kan få problemer. Og hvad gør man så, for det er her at der er maksimal gang i biodiversiteten. Man kan lave afspærringer, eller oplyse forbipasserende med skilte om, hvad det er for et træ, og hvorfor man skal passe på det.


Tabet af biodiversitet kan være stort hvis et veterantræ fældes, så vi tænker os altid godt om, før vi begynder at fælde træer. Træer kan jo blive til veterantræer engang.


Har du et gammelt træ?

Hvis du står med et gammet træ og er i tvivl om det skal fældes eller bevares, så kontrakt Lund's træpleje for vejledning eller et uforpligtende tilbud.


bottom of page