Korrekt beskæring af bøgetræ

Bøgetræet (Fagus Sylvatica) er en af Danmarks mest ikoniske træarter. Det elegante løv og den smukke krone gør det let at forstå, hvorfor bøgetræet er blevet kåret som Danmarks første nationaltræ og nationalt symbol. Det er også meget udbredt, så det er ofte at vi laver beskæring af bøgetræ, når vi er ude på træplejeopgaver.

Bøgetræ i Danmark

Bøgetræet kom til Danmark for næsten 4000 år siden og kan blive op til 400 år gammelt. I Danmark er bøgetræet en af de mest udbredte træarter, og det dækker omkring 13,5% af skovarealet. Generelt bliver bøgetræet 25-30 meter højt, men nogle kan blive op til 40 meter høje og have en diameter op til 2 meter. Det højeste bøgetræ i Danmark kan ses i Dyrehaven med en højde på 44,5 meter.

Forskellige bøgetræer i Danmark (Copyright Lund's træpleje)

Bøgetræet er desuden et af de mest klimavenlige træer, da det kan binde op til 481,8 tons CO₂ per hektar. Årsagen til dette er, at bøgetræet er et skyggetræ, hvis blade er tæt og jævnt fordelt, så næsten alt sollys, der rammer kronen, udnyttes. Dette gør fotosyntesen mere effektiv, da bøgetræet har nemmere ved at omdanne glukose til ilt, og dermed frigive ilt til atmosfæren.

Dog kan det være en bekymring at have et så stort træ i en have, især når det gælder nærtliggende bygninger, stier, veje, solindfald og andre beplantninger. Derfor kan det være vigtigt at prioritere ordentlig træpleje med korrekt beskæring.

Hvorfor beskære et bøgetræ?

Når det kommer til beskæringen af et bøgetræ i en have, er der flere parametre, man skal tage stilling til:

• Sundhed: Ved at fjerne døde eller beskadigede grene reducerer man risikoen for følgeskader

• Størrelse: Ved at kontrollere størrelsen af træet sørger man både for at træet ikke skygger for andre beplantninger, og at den ikke udvikler sig uhensigtsmæssigt.

• Sikkerhed: Overhængende eller svækkede grene kan udgøre fare for bygninger og mennesker.

• Lys og luft: Når man åbner kronen en smule, får de indre grene mere lys, hvilket fremmer fotosyntesen.

  
  

Hvornår er der bedst at beskære et bøgetræ?

Tidspunktet for beskæring af bøgetræ har betydning for træets sundhed. Hvis man beskærer på et dårligt tidspunkt, kan det svække træets evne til at hele og øge risikoen for sygdomme i træet. Det skyldes, at træets fysiologi, som blandt andet omfatter saftstigning, vækstcyklus og sårovervoksning (kompartmentalisering), ændrer sig i løbet af året.

Der er også forskel på, hvor træernes energidepoter opbevares i løbet af en sæson. Når man tager højde for disse forhold, giver man træet de bedste betingelser for at komme sig efter beskæringen. Derfor anbefaler vi følgende:

• Bedste periode for beskæring: Juli, august og september er de måneder, hvor det er mest optimalt at beskære et bøgetræ, hvis det er en almindelig lettere vedligeholdende beskæring.

  På dette tidspunkt er træet i god vækst og har optimale ressourcer til at bekæmpe eventuelle svampe, vira eller bakterier og til at danne en barrierezone, der beskytter træet yderligere. Det gør følgevirkningerne af beskæringen mere skånsomme og mindsker risikoen for svampeangreb og andre sygdomme.

• Værste periode for beskæring: April og maj er de måneder, hvor det kan være kritisk at beskære et bøgetræ – specielt hvis det er en kraftig beskæring. På dette tidspunkt er safttrykket i træet højt, og næringsstofferne er trukket fra rødderne op i grenene.. Det stresser træet unødigt da væksten kan blive hæmmet og det kan svække bøgetræets naturlige forsvar, hvilket øger risikoen for svampeangreb og infektioner.

• Tip: Beskæres bøgetræet på en tør dag kan det være med til at reducere  risikoen for svampeinfektion.

Hvordan beskærer man et bøgetræ korrekt?

Beskæring af et bøgetræ kræver omtanke. Det er et stort og langsomt voksende træ, og hvert snit har betydning for dets form og sundhed mange år frem. Her får du en trin-for-trin-guide, der passer til både mindre og mellemstore træer i haven.

HUSK: Man må ikke save med motorsav fra en stige, og pas på hvis du beskærer høje grene med en stangsav – når du har savet kommer grenen ned, måske lige der hvor du står.

Start med det, der er dødt eller sygt

Fjern først de grene, der er tørre, beskadigede eller ramt af sygdom. Døde grene udgør ikke bare en æstetisk gene – de kan også være indgangsporte for svampesporer og skadedyr.  Når det er sagt, så vil vi meget gerne efterlade døde grene, der ikke udgør en fare eller gene, for at fremme biodiversiteten og mikrohabitaterne i vores natur. Vi rådgiver gerne, og i sidste ende er beslutningen din.

Giv plads og struktur

Kig efter grene, der krydser hinanden eller gnider mod hinanden. Fjern den svageste af de to. Gnidning giver sår, som kan føre til infektion og indgangsparti for svampesporer. Samtidig forbedrer du trækronens struktur og giver lys og plads til de tilbageværende grene, så træet kan udvikle sig harmonisk.

TIP: Frem for at topkapppe et træ, kan vi ofte udtynde og reducere i kronen i stedet, hvilket giver et flottere og mere langtidsholdbart resultat.

Bevar bøgens naturlige form

Bøgetræet har en karakteristisk, afrundet og harmonisk krone. Den bør bevares så vidt muligt. Undgå at skære for voldsomt eller at ændre grundformen. Det kan stresse træet og medføre, at det sender en mængde lodrette vandris, som er både svagere og mere udsatte for sygdom. En beskæring skal støtte træets naturlige vækstretning og ikke bekæmpe den. Træet skal også være flot årene efter en beskæring (som ofte foretages cirka hvert 10. år).

Hvor meget må man beskære af et bøgetræ?

Hellere lidt end meget. Et sundt og modent træ kan man beskære med op til 30% af bladmassen - MEGET gerne mindre. En for voldsom beskæring kan forstyrre træets energibalance og resultere i stress, svækkelse og øget modtagelighed over for sygdomme. Hvis der er behov for større indgreb, bør beskæringen fordeles over flere sæsoner, og i disse tilfælde beskæres bedst om vinteren, og ikke om sommeren.

Beskær det rigtige sted

Et korrekt snit foretages lige uden for grenkraven. Det er det fortykkede vækstområde ved grenenes basis, der lidt ligner elefanthud. Det er her, træet har de bedste betingelser for at hele hurtigt og overvokse såret. Undgå at efterlade lange stabbe, som ikke heler og i stedet bliver indgangsvej for råd. Omvendt må du heller ikke skære helt ind til stammen, da det skader kambiumlaget. Brug skarpt og rent værktøj, så snittet bliver glat og overvokser effektivt.

Værktøj og sikkerhed

Brug en beskæresaks eller en lille manuel håndsav til tynde og mellemstore grene. Til højtliggende grene kan en stangsav være nyttig. Hvis træet er stort, bør du overlade opgaven til en arborist, der har professionelt udstyr, og som kan klatre i træet. Husk altid sikkerhedsudstyr som hjelm, beskyttelsesbriller og solide arbejdshandsker. Et godt og velholdt værktøj gør ikke kun arbejdet sjovere, det mindsker også risikoen for ulykker.

Fejl, du bør undgå

• Topkapning: At skære toppen af træet er en alvorlig fejl. Det ødelægger strukturen og øger risikoen for sygdom. Gør vi det alligevel? Det kan hænde f.eks. hvis alternativet er fuldstændig fældning (Læs om alternativer til fældning her)

• Overbeskæring: Store indgreb på én gang stresser træet og skaber svagheder – det bliver også grimt at se på.

• Tæt beskæring (flush cut): For tæt beskæring på stammen vil efterlade sår og gøre at træet heler dårligt. Dette kan medføre sygdom og råd.

• Upræcis beskæring: En beskæring for langt væk fra stammen vil efterlade lange stubbe, der kan blive en indgangsvej for råd.

• Forkert timing: Undgå beskæring i foråret indtil efter løvspring.

• Dårligt værktøj: Sløve eller beskidte redskaber giver flossede sår og øger smittefaren.

Sygdomme i bøgetræer

Sygdomme rammer oftest svækkede eller skadede træer. Bøgetræer er generelt robuste, en af de ting man skal være meget opmærksom på er, hvis der pludselig fremkommer store gul/orangefarvede svampe omkring træets rodudløb.

Det kan være en kæmpeporesvamp, der er vednedbrydende, og som helt ødelægger træets rødder. Du bør altid få dit træ vurderet, hvis det har kæmpeporesvamp, da det vil føre til at træet vælter.

Kigger man op i træet kan man nogle gange finde nogle hovlignende svampe – for eksempel Tøndersvampen eller en læderporesvamp, som også er vednedbrydende.

Generelt bør du altid konsultere en arborist, hvis der er svamp i et træ, der kan gøre ulykke, hvis det vælter.

Hvis du er i tvivl om, hvad dit træ fejler, kan det være en god investering at få en professionel arborist til at vurdere, hvad der skal gøres. Det sikrer både træets sundhed og din tryghed i haven. Du kan kontakte Lund’s træpleje her.

Typisk Dansk bøgeskov (Nordskoven i Jægerspris). Bemærk at bøgetræerne skygger så meget, at skovbunden er næsten bar.

Lovgivning og beskyttelse

Før man sætter saven i et træ, er det vigtigt at vide, om ens træ er beskyttet eller fredet. Jo tættere vi kommer på København og andre større byer, desto flere af de store træer er bevaringsværdige eller fredede. Spørg derfor din kommune FØR du begynder.

Beskyttede træer

Større og ældre træer, som bøgetræer, kan være omfattet af særlig beskyttelse. Det gælder fx:

• Fredede træer

• Træer i naturbeskyttede områder (§3 områder i Naturbeskyttelsesloven)

• Træer, der er udpeget som bevaringsværdige i lokalplaner

Tilladelse og ansvar

Hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt et træ er beskyttet, bør du altid kontakte kommunen, før du beskærer eller fælder det. Uautoriseret indgreb kan føre til høje erstatningskrav.

Dyreliv og levesteder

Træer med aktive fuglereder, spættehuller eller flagermus må ikke beskæres eller fældes. Disse levesteder er fredet efter både dansk lov og EU’s habitatdirektiv. Hvis der kun er spættehuller men ikke flagermus eller fuglereder, kan træet fældes i bestemte perioder  - læs mere her i artiklen om flagermus.

Kontakt Lund’s Træpleje – Få professionel hjælp til beskæring af bøgetræ

Kontakt Lund’s træpleje, så hjælper vi dig videre. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din opgave. Hvis du ønsker hjælp eller rådgivning til dine træer, så kontakt Lunds træpleje her.

FAQ

Kan man beskære et gammelt bøgetræ?

Ja, men det kræver særlig forsigtighed. Lav hellere små beskæringer over flere år end én hård beskæring. Vi vil altid anbefale at kontakte en professionel arborist.

Hvornår må man beskære bøgetræ i Danmark?

Bøgetræer kan beskæres næsten hele året, men undgå forår.

Kan jeg selv beskære et stort bøgetræ?

Små indgreb kan du klare selv. Store grene kræver professionel hjælp af hensyn til din sikkerhed og træets sundhed.

Hvordan ved jeg, om mit bøgetræ er sygt?

Tegn på sygdom kan være misfarvede, lyse og små blade, tidligt løvfald, døde grene eller forekomst af svampelegmer. Også krøllede eller plettede blade kan indikere sygdom eller stress. Hvis du er i tvivl, bør du kontakte en arborist hos Lund's træpleje - vi hjælper dig gerne.

Hvordan undgår jeg at lave skader under beskæringen?

Brug altid skarpt og rent værktøj, lav præcise snit lige uden for grenkraven, og fjern aldrig mere end 20–25 % af bladmassen på én gang. Følg trin-for-trin-guiden og undgå de typiske fejl som topkapning og flush cuts.

Skal bøgetræet beskæres hvert år?

Nej, de fleste fritstående bøgetræer i haver skal ikke beskæres hvert år. Beskæring bør kun ske ved behov, som fx ved døde grene, sygdom, eller hvis træet bliver for stort. Unødig beskæring kan stresse træet.

Er der forskel på beskæring af unge og gamle bøgetræer?

Ja. Unge træer tåler bedre formgivning og beskæring, mens ældre træer kræver langt større forsigtighed. Hos ældre træer er helingsprocessen langsommere, og skader kan få mere alvorlige konsekvenser.

Hvordan adskiller beskæring af bøgehæk sig fra beskæring af fritstående bøgetræ?

Bøgehække beskæres langt oftere (1–2 gange om året) og tåler mere hårdhændet behandling. Her ønsker man tæthed og form, ikke naturlig kroneudvikling. Fritstående træer skal beskæres langt mere skånsomt og med fokus på struktur og sundhed.

Hvornår skal bøgehæk beskæres?

De beskæres oftere, typisk én til to gange om året, men teknikken er anderledes end for fritstående træer.

Har du flere spørgsmål, så kontakt Lund's træpleje her

Kontakt os her