Flagermus og træpleje: Sådan skaber du levesteder og håndterer gamle træer korrekt
- 8. feb.
- 8 min læsning
Et gammelt træ er sjældent "bare” et træ. Det er ofte et helt lille økosystem. Hulheder, revner og løs bark kan ligne svagheder med menneskeøjne, men for naturen er det ofte netop dét, der gør træet værdifuldt. Her kan insekter gemme sig, svampe og mos trives, og fugle finde ly og føde. For flagermus kan et hult træ være både dagopholdssted, rasteplads og ynglested. De klemmer sig ind bag løs bark eller ind i sprækker og hulrum, hvor der er læ, stabil temperatur og ro. Nogle arter vender tilbage til de samme træer år efter år, og en enkelt god hulhed kan være en flagermushjem.
Og netop derfor er flagermus et vigtigt emne i træpleje. For flagermus er fredede i Danmark. Det betyder helt enkelt, at man ikke må skade dem, og man må heller ikke ødelægge de steder, hvor de bor og hviler.
Derfor handler træpleje af gamle træer ikke kun om sikkerhed og æstetik, men også om omtanke. Før man fælder eller laver større indgreb i ældre træer med hulheder, er det vigtigt at vurdere, om træet kan rumme dyreliv som flagermus. Ofte kan løsningen være at bevare træet og gøre det sikkert fx med beskæring eller kronesikring, så både mennesker og natur kan få glæde af det i mange år endnu.
I denne artikel får du et overblik over:
Hvorfor hule træer er et hjem for flagermus
Hvad reglerne betyder i praksis for fældning og beskæring
Hvordan du kan spotte tegn på flagermus i et træ
Hvordan du kan skabe levesteder på en ansvarlig måde
Hvad du gør, hvis du er i tvivl
Hvorfor flagermus elsker gamle træer
Hulheder, sprækker og løs bark i gamle træer er vigtige opholdssteder for mange af de danske flagermusarter. Om sommeren bruger de dem som dagkvarter, hvor de hviler i dagslys, og nogle gange fungerer de samme hulrum som ynglekvarter, hvor hunner samles i kolonier og får unger. I forår og efterår kan træerne være mellemkvarter, altså midlertidige stop, når flagermusene skifter opholdssteder og bevæger sig mere rundt. I enkelte tilfælde kan hulheder og dybe sprækker også bruges som vinterkvarter, hvis forholdene giver læ og et stabilt mikroklima. Derfor kan man i princippet finde flagermus i hule træer året rundt.
Når man siger “hult træ”, forestiller mange sig ofte et kæmpestort, åbent hul som i et eventyr. Men sådan ser flagermusenes kvarterer sjældent ud i virkeligheden. Miljøstyrelsens forvaltningsplan for flagermus peger netop på, at store, åbne hulheder ofte ikke er særligt attraktive, fordi de ikke giver den ro, beskyttelse og uforstyrrethed, flagermus har brug for. I praksis er det typisk mindre hulheder og sprækker, et stykke oppe i træet, der fungerer bedst. Derfor behøver et træ ikke se “helt hult” ud for at være et flagermustræ. En sprække, en hul gren, løs bark eller en gammel skade kan være nok.
Reglerne for flagermus i træer
Hvis du skal fælde, beskære eller lave større indgreb i et gammelt træ, er der flere ting, du skal have i mente, når det gælder flagermus. Styrelsen skriver, at alle 17 registrerede flagermusarter i Danmark er fredede, og at der ud over selve fredningen også er behov for at beskytte deres opholdssteder og fødesøgningsområder.
Det vigtige og lidt oversete er, at beskyttelsen ikke kun handler om dyret, men også om de steder, hvor flagermus yngler og hviler. Det følger af reglerne for bilag IV-arter under EU’s habitatdirektiv, hvor der blandt andet er forbud mod at ødelægge yngle- og rasteområder. Styrelsen nævner direkte, at sådanne opholds- og ynglesteder kan være hule træer, men også fx bygninger og andre skjul, og at forbuddene gælder alle, altså privatpersoner, myndigheder og virksomheder.
Hvornår går det typisk galt i træpleje
Når et træarbejde ender med at forstyrre eller skade flagermus, er det sjældent af ond vilje. Det sker oftere, fordi man undervurderer, hvor svært det er at opdage flagermus i træer, især om vinteren.
Forvaltningsplanen beskriver nemlig, at det i praksis kan være nærmest umuligt at afgøre, om et hult træ eller gren rummer overvintrende flagermus. Og desværre findes der eksempler på, at man først opdager det, når man midt om vinteren saver igennem en gren eller stamme og pludselig rammer et vinterkvarter.
Derfor er der nogle typiske træopgaver, der kan være risikable:
Fældning af gamle træer med hulheder og sprækker
Afskæring af hule grene
Hård kronereduktion, hvor man fjerner netop de strukturer, der kan rumme sprækker og hulrum
Fjernelse af løs bark på ældre træer
Hvis du vil gøre det rigtigt, er tommelfingerreglen enkel: Jo ældre og mere kompliceret et træ er, jo mere skal du undersøge og planlægge, før du går i gang.
Sådan undersøger du et gammelt træ før du beskærer eller fælder
Du behøver ikke at være flagermusekspert for at tage de rigtige forholdsregler. Men du skal vide, hvad du kigger efter, så du undgår at forstyrre flagermus eller skade deres opholdssteder, før du går i gang med beskæring eller fældning.
1) Kig efter spor af flagermus i træet
Når du vurderer et gammelt træ, så kig ikke kun efter en hul stamme. Flagermus bruger ofte mindre og mere skjulte strukturer, så se efter flere typer tegn, der kan skabe små, beskyttede hulrum. Det kunne fx være:
sprækker i stamme og store grenvinkler
gamle sår, frostsprængninger, råd-åbninger
hule grene (også døde hule grene)
løs bark, der kan danne et tørt hulrum bagved
2) Husk at de store, åbne hulheder sjældent er dem, der bruges
Det er som regel de mindre, mere afskærmede hulheder og sprækker, der bliver brugt, og de sidder ofte et stykke oppe i træet frem for nede ved jorden.
3) Tøv ikke med at spørge om hjælp
Nogle træer kan du godt vurdere selv. Men hvis et træ både er gammelt og har hulheder, sprækker eller løs bark, kan du sjældent afgøre med sikkerhed, om det bliver brugt af flagermus. Og når du samtidig planlægger fældning eller et større indgreb, er det ikke her, man skal gætte.
Det giver mening at få en fagperson ind, hvis træet:
har tydelige hulheder/sprækker
står et sted hvor du virkelig gerne vil fælde eller lave store indgreb
og du ikke kan afvise flagermus med rimelig sikkerhed
En fagperson kan hjælpe med at vurdere træets risiko og planlægge arbejdet, så du både tager hensyn til sikkerhed, regler og natur.
Alternativer til fældning: Bevar træet, og gør det sikkert
Mange fælder et gammelt træ, fordi de er bange for, at det knækker, eller fordi der er døde grene. Det er også en reel bekymring. Men fældning er ikke altid den eneste løsning. I mange tilfælde kan man mindske risikoen, så træet kan blive stående, uden at det bliver en fare for mennesker, bygninger eller færdselsarealer.
Det handler kort sagt om at fjerne eller reducere det, der kan falde ned eller knække, og samtidig undgå at fjerne alle de strukturer, som gør træet værdifuldt for naturen.
Skånsom beskæring og risikoreduktion
Her fjerner man det, der udgør den konkrete risiko: døde, knækkede eller farligt placerede grene. Samtidig undgår man at rydde træet for alt gammelt, hvis det netop er sprækker, hulheder og gamle grene, der giver levesteder. Målet er et træ, der er mere sikkert, men stadig har sin struktur.
Kronesikring
Nogle træer har svage grenvinkler eller revner, hvor man frygter, at en stor gren kan splitte af i blæst eller sne. Kronesikring betyder, at man monterer et sikringssystem, der hjælper med at holde grenene sammen og aflaste de svage punkter. Det kan gøre, at træet kan blive stående, selvom det ikke er perfekt, og det er en klar fordel, hvis træet samtidig kan rumme flagermus eller andre arter.
Sådan kan du skabe levesteder for flagermus
At hjælpe flagermus handler sjældent om at lade træer forfalde. Det handler om at tage vare på de strukturer, flagermus faktisk bruger, og samtidig holde træerne sikre og velplejet. Mange af de bedste tiltag er derfor ret jordnære: bevare de rigtige træer, planlægge på lang sigt og supplere dér, hvor naturen mangler hulheder.
1) Bevar træer med potentiale og lad de vigtige strukturer blive
Forvaltningsplanen peger på, at man bør bevare et antal ældre træer eller bevoksninger, som har potentiale til at være eller blive dagkvarterer, og så vidt muligt undgå at fjerne netop de elementer, der kan fungere som skjul. Det kan for eksempel være udgåede hule grene, løs bark og andre små hulrum, som ellers let bliver fjernet i en oprydning. Nogle gange er det præcis den døde hule gren eller den løse bark, der gør træet værdifuldt.
2) Tænk langsigtet og plant næste generation allerede nu
Et af de store problemer for flagermusene er, at gode træhulheder tager lang tid at udvikle. Derfor anbefaler forvaltningsplanen en løbende tilgang af nye træer, som på sigt kan give yngle- og rastesteder. Den nævner blandt andet plantning i sydvendte skovbryn tæt på gode fødesøgningsområder. Hvis du har gamle løvtræer i dag, kan du være klogt at plante et par nye nu. Så har du nye træer, der kan tage over, når de gamle en dag skal fjernes.
3) Flagermuskasser som supplement
Mange arter kan bruge kasser. Forvaltningsplanen nævner både flagermuskasser og egentlige flagermushuse, og at man flere steder har arbejdet med løsninger, der kan give mere varierede forhold. Kasser er ikke en erstatning for et gammelt hultræ, men de kan være et rigtig godt supplement. Især hvis området mangler naturlige hulheder, eller hvis du vil øge chancen for, at flagermus kan bruge haven eller skovbrynet.
Hvad gør du, hvis du finder eller mistænker flagermus i et træ?
Hvis du opdager flagermus under arbejdet, eller hvis du bliver i tvivl om, hvorvidt en hulhed, sprække eller løs bark bliver brugt, så skal du først og fremmest undgå at gøre situationen værre.
Stop arbejdet ved den del af træet, der kan være opholdssted. Det kan være en hulhed i stammen, en hul gren eller et område med løs bark. Lad området være i fred og undgå at undersøge med hænder, værktøj eller lys inde i hulrummet. Flagermus har brug for ro, og man må ikke forstyrre dem på en måde, der kan skade dem eller ødelægge deres opholdssted.
Inden du fortsætter, giver det mening at søge rådgivning. En træfaglig vurdering af sikkerhed og muligheder for en skånsom løsning, og en naturfaglig vurdering af om træet sandsynligvis fungerer som yngle- eller rasteområde. Det er præcis den type situation, hvor det kan betale sig at få en plan, før man handler. For hvis man utilsigtet ender med at skade flagermus eller deres yngle- og rasteområde, kan det straffes med bøde, og det kan blive en dyr historie bagefter.
Få en faglig vurdering, før du beskærer eller fælder
Hvis du har et gammelt træ med hulheder, revner eller løs bark, kan det betale sig at stoppe op, før du beskærer eller fælder. Det er ofte netop de strukturer, flagermus og andet dyreliv bruger. Og i mange tilfælde behøver løsningen ikke være fældning: Træet kan tit bevares og samtidig gøres sikkert med de rigtige greb.
Hos Lund’s Træpleje hjælper vi med at vurdere træets tilstand og risiko, planlægge arbejdet forsvarligt og finde den løsning, der passer til stedet. Det kan for eksempel være skånsom beskæring, kronesikring eller veteranisering, hvis træet ikke længere kan bære en fuld krone.
FAQ
Må jeg fælde et træ, hvis der er flagermus i?
Nej, du må ikke skade flagermus eller ødelægge deres yngle- og rasteområder.
Gælder reglerne også for private haver?
Ja. Forbuddene gælder alle: privatpersoner, myndigheder og virksomheder.
Hvordan ved jeg, om et træ er et “flagermustræ”?
Du kan kigge efter hulheder, sprækker, hule grene og løs bark, og du kan (hvis du har udstyr/erfaring) lytte ved skumring eller tidlig morgen. Men det kan være tidskrævende at finde kolonier, og vinteropholdssteder i træer er meget svære at opdage.
Er én flagermuskasse nok, hvis jeg fælder et gammelt hultræ?
Det er sjældent en god byttehandel. Mange træboende arter har behov for flere opholdssteder i området, og et gammelt træ rummer ofte flere mikrohabitater end en enkelt kasse.
Kommentarer